Velkommen til 2008
Torsdag d. 3. januar- 2008

Nu er der sket lidt igen.

Lolland Falster kredsen har fået dispentation til at afholde deres årlige kredsudstilling
 
Så jeg ved godt hvad fredag, lørdag og søndag skal gå med
- nemlig klargøre høns og  hjælpe til ved udstillingen, hvilket også er dejligt og hyggeligt.

Jeg har tilmeldt :
1,2 sorte Jersey Kæmper
1,2 blå Jersey Kæmper
3,7 guld sort/båndet Brahma
og 2,6 sorte Sumatra

Det bliver spændende at se resultatet.

Jeg har desuden fået solgt/slagtet Azig, Max, Marki og Marshall.(dejligt, for de var blevet lidt for strenge) 
Også jeg har fået solgt Benjamin og Müsli. De er kommet til en gård med 4 andre geder i Stege.
Det gjorde lidt "ondt" at sige farvel til Müsli, for hun var jo den førstefødte gedeunge på gården.
Men jeg kan jo desværre ikke beholde dem alle !!
Og jeg må meget gerne komme og besøge dem.
 

Mandag d. 7. januar - 2008
Så gik weekenden i udstillingens tegn. Jeg synes selv at det er rigtigt sjovt og hyggeligt at være med til at arrangere.
Desuden er det sjovt at vise sine dyr frem og få snakket med en masse folk. Men nu er det også gået rigtigt godt.

Jeg fik ærespræmie med de blå Jersey Kæmper  og ærespræmie med Brahmaerne.
Sumatraene fik en ærespræmie og vandt to pokaler for bedste store høns.

Jeg er ganske godt tilfreds.

Nu skal der så sorteres i hønsebestanden og de bedste høns skal sættes sammen, og så skal der snart laves nogle kyllinger til den kommende sæson. Især Brahmaerne skal laves tidligt, for de er sent udviklede.

Jeg håber at kunne få råd til en rugemaskine, så jeg selv kan være "herre" over processen og ikke som nu, få ruget ud hos andre. Hvilket selvfølgelig har været ganske godt.

Hos gederne er der ro, dejligt.
April går sammen med sine piger Anja og Aura. Og Mi-Rachel går sammen med sin datter Mara og indkøbte Chezz.
På fold er de alle sammen.
April's mave vokser, så der er kid på vej efter Benjamin.
Mi-Rachel var sammen med Benjamin på selve dagen hvor han og Müsli blev afhentet.
De "hyggede" sig hele formiddagen, men det giver ikke garanti for kid !!
Mandag d. 4. februar 2008
Lidt nyheder igen :

Lørdag den 26. januar afholdte Lolland - Falster kredsen svømmefugleudstilling.
Jeg havde tilmeldt 1,1 grå Svanegås og 1,1 hvid Svanegås.
De fik meget gode point, men vandt ikke noget !!
For præmierne er til mindst 3 dyr af samme race og farve.
Men jeg regner det for at være P.R

Jeg har endelig fået købt mig en rugemaskine og klækker til ca. 130 hønseæg, så nu bliver det spændende om jeg kan finde ud af, at lave nogle kyllinger.

Jeg har også fået lidt dværghøns, det er 1,2 sølvhalsede Danske Landhøns, 0,2 brun hvidplettede Gl. Eng. Kamphøns og 0,1 hvid Gl. Eng. Kamphøne. 
Lørdag d. 1. marts -2008
En gammel drøm går i opfyldelse.

Jeg har altid gerne villet have et par sorte svaner, men de har enten været alt for dyre eller svære at få fat på .

Meeen ham jeg købte de hvide svanegæs og fasanerne fra, havde da vi hentede dem et par små unger født i september.
De var for små til at tage med hjem dengang.

Men nu var de klar og en af hans gode venner kunne tage dem med til Odense, så jeg sparede den lange tur til Skødstrup. Dejligt når man kan finde ud af det.

Svanerne er ikke særlig kønne endnu, men det bliver de vel.
Alle kender jo historien om den grimme ælling.
De er allerede nu nogle "grove karle" som ikke er bange for noget !!

Jeg har for nogle transport kasser fået 0,2 hvid sort/halet Chabo, 0,1 sort sølv/halset Chabo og 0,1 gul sort/halet Chabo. Se billeder på siden Fotos dværghøns.

Lykke er iøvrigt lunefuld !!

Jeg havde 3 Brahma haner, hvilket jeg synes var eén for meget, så ham havde vi med til Odense .

To dage efter var den ene af de tilbage blevne haner død (sandsynligt af en brækket hals efter nedflyvning fra pind) det var selvfølgelig den bedste af dem.
Ærgerligt nok.
ØV.
Mandag d. 31. marts -2008

Så kom der kyllinger, lidt af hver Sumatra, Brahmaer og Jersey Kæmper.

Det er som skrevet før allerførste gang, jeg har selv har udruget kyllinger på min "nye" rugemaskine og klækker.

Jeg var meget spændt om det nu ville lykkedes og jeg kiggede på maskinen 117 gange om dagen i forløbet for at tjekke temperatur og fugtigheden !!
Tænk at høns kan finde ud af det helt naturligt !!


Maskinen er fyldt op igen og det er nok det, der er lidt "farligt" når man kan selv. For man kan måske ruge lidt for mange kyllinger ud, når det er så "nemt"

Jeg ved ihvertfald hvem der bliver glade og det er Seas, men okay hobby koster penge.

April har stadig ikke fået kid, men de kommer nu nok.

Jeg er forresten startet på dommerkursus, så hvis der derude er nogle dommere, som kunne tænke sig at have mig med som aspirant, så kom ud af "busken" og kontakt mig på lestat@petersen.mail.dk

Nu er det selvfølgelig ikke lige tid for udstillinger endnu, meeen det er godt at være i god tid

Mandag d. 21. april - 2008

2. hold kyllinger er kommet ud, dog med et noget dårligere resultat end det første.
Jeg er jo nybegynder i rugningens ædle kunst og jeg har gjort det lidt anderledes end første gang. Det var IKKE en fordel !!

Jeg lægger det 3. og nok også det sidste hold i, i dag.
Og 3. gang er som bekendt lykkens gang.

Jeg har tilbage leveret de små Gl. Eng. Kamphøns og Chabo hønerne til deres respektive ejere, så nu har jeg så "kun" 1,2 sølvhalsede Danske Landhøns.

Jeg har solgt de hvide Svanegåse par.

Det grå gåse par og de sorte svaner er i dag sat i søen.

Der blev badet meget og de blev meget våde, fordi de ikke har fået gjort deres fjerdragter vandtætte, fordi de har gået inde og kun fået vand fra vandhanen.

Vandhane vand er ikke specielt godt for svømmefugle at bade i pga det høje indhold af kalk, som faktisk kan ødelægge fjerdragten !!

Det kommer heldigvis hurtigt og deres fjerdragter er snart meget rene og flotte.

April er meget tyk nu og må gerne snart læmme, for det er kedeligt at vente. Mi-Rachel er også begyndt at blive stor, hun skal have sidst i maj ca.

Lørdag d. 26. april - 2008

Endelig fødte April langt om længe, fredag den 25. april !!

Det blev 2 gimmere, den ene er vildtfarvet sort og er døbt Lille Juulsgaards Flora, den anden er helt sort med 2 små sokker på forbenene og er døbt Lille Juulsgaards Fauna.

Man må sige at de har arvet Benjamins farver.

Tirsdag d. 6. maj - 2008
Jeg har fået 2,5 + 5 kyllinger af racen Dværg Brahma i farven sølv sort/båndet. Jeg ved ikke om det er nogle jeg vil beholde, men indtil videre så går de her. Det er ihvertfald nogle pæne høns.

Aura har den 5. maj fået en helt sort gimmer !! Det var ikke helt planlagt. Jeg har ikke set at Benjamin skulle have været på besøg hos gimmerne.
Eller at Aura har været på besøg hos ham, sååååh.
Men alt er heldigvis gået fint.
Og navnet blev selvfølgelig Lille Juulsgaards Surprice.

Ting går nogen gange ikke, som de er planlagt !!

Rugemaskine kører en 3. gang og skal nok også køre en 4. gang, hmmm Seas bliver rigtig glade.
Onsdag d. 11. maj - 2008

Jeg har fået sat øremærker i de tre små kid.


De 2,5 dværg brahmaer havde jeg med på dommerkursus, hvor de blev reduceret til 1,2 af de bedste.
De sidste 1,3 er solgt videre. De ene af kyllingerne havde meget skæve tæer, så den er aflivet nu.

Jeg har solgt Chezz, for hun opfyldte ikke rigtig forventningerne + hun var lidt for god til at springe ud af boksen og hoppe ind til kyllingerne !!

Mi-Rachel er efterhånden blevet meget tyk og hun skal have her sidst i maj.

Det 3. hold kyllinger gik ikke så godt heller, jeg ved snart ikke hvad det kan skyldes, p..... irriterende

Så der er kommet et 4. hold i maskine. Dette er så ABSOLUT det sidste hold !!

Mandag d. 19, maj -2008

Tjaee nu ved jeg hvad der måske var galt med mine rugeresultater !!!
Jeg "tog" min rugemaskine i at køre ret højt op i temperatur på nogle tidspunkter, for derefter at køre normalt i et stykke tid igen !! surt, det kan æg ikke rigtig klare.

Jeg ringede derfor til America (firmaet hvor maskinen oprindeligt kommer fra) og ekspedienten mente at det kunne kun skyldes at termostaten ikke virkede optimalt.
Så løsningen blev at jeg bestilte en termostat plus et potmeter (stilleskruen på maskinen)

En lille ekstra udgift på små 600 kr. Meen ting holder desværre ikke evigt, men den måtte nu gerne have ventet til næste år eller næste igen. Og ikke her i min første rugesæson.

En udgift mere, April er desværre blevet dårlig med feber og en kommende yverbetændelse, så dyrlægen måtte lige en smut forbi, det er nu også hyggeligt nok, meeeen der er en grund til at det hedder DYR læge.
Men dyrene skal nu bare have hjælp når de behøver. Og al hobby koster penge.

Hendes to tøser patter heldigvis hos Aura, så de mangler ikke noget, hmmm held i uheld med en lille "svipser"

Onsdag d. 21. maj -2008

Æv April den lille stakkel er ikke blevet meget friskere, så dyrlægen måtte engang mere ud og stikke i hende !!
Hun har dog ikke feber mere, men hun er  mat  og har ingen appetit !!!
Og for en ged er det dårlige tegn, da de helst æder hele tiden og næsten alting ryger ned.

Gederne er begyndt at komme ud i haven, hvor de leger "goatzilla" i buske og krat.
Farvel buske og blomster, men gederne de hygger sig rigtig og det er hovedsagen.


Lørdag d. 24. maj - 2008

Torsdag den 22. maj om aftenen blev Mi-Rachel mor til en buk Lille Juulsgaards Spot og en gimmer Lille Juulsgaards Sputnick, de er selvfølgelig sorte med har grå/lyse ører.

April er desværre ikke blevet meget friskere,(men heller ikke dårligere) så nu prøver jeg med noget pulver der skal sætte gang i maven og b-vitamin.
Det er nogle råd jeg har fået af nogle mere erfarne gedeavlere.
Tommy og Bettina fra Friisgaardens geder.
Håber det sætter lidt fut i hende !!

Jeg har forøvrigt fået gæslinger :
10 Svanegæslinger og 9 "hybrid" gæslinger. De sidstnævnte er til fryseren, lækkert lækkert.



Fredag d. 30. maj -2008

April er ikke mere,  Efter at have været syg i længere tid, hvor det bare gik nedad bakke.
Valgte jeg at få hende aflivet, min dyrlæge havde tilset hende nogle gange og kunne ikke gøre mere !!

Hun efterlader sig en masse gode minder, to dejlige døtre (Anja og Aura) fra sidste år, to små piger (Flora og Fauna) fra i år, og en god stor dyrlægeregning.

Havde hun så bare klaret det.

Men sådan er det nogle gange, når man har med levende væsner at gøre. Så lurer døden altid lige om hjørnet.

Mandag d. 2. juni - 2008

Surt surt surt 4. hold rugning var det dårligste hidtil. Det går rigtig godt i rugemaskine. Meeen når de så kommer over i klækkeren så går det galt.
Kyllinger kommer ikke ud, og nogle af de få der kommer har ikke opbrugt æggeblommen.

Hvad f.... sker der, hvad gør jeg forkert !!!!

Det skulle være så nemt at ruge kyllinger ud, men jeg har hverken nerver, tålmodighed og forstand på det. Så nu har jeg sat maskinerne til salg.

Lørdag d. 7. juni - 2008

Chok chok, jeg glemte i går at lukke for hønsehuset som ligger bagerst  i hestefolden, her gik der 1,2 dv. brahma, 0,4 sumatra, 0,2 sumatra kryds og 0,3 brahma.'

DET GØR DER IKKE MERE !!!!!

Ræven har været og taget 1,1 dv. brahma, 0,4 sumatra, 0,1 sumatra kryds og 0,3 brahma.

SURT SURT heldigvis har jeg kyllinger efter dem, meeen alligevel. Hvad man kan lære af det : 
HUSK AT LUKKE FOR HØNSENE OM AFTENEN.

Jeg fået øremærket og kastereret Spot og øremærket Sputnick. Desuden er de to første hold kyllinger blevet vaccineret mod new castle disease.

Søndag d. 29. juni - 2008
Ooops I did it again - glemte at lukke for hønsene !!!!!!!!!!

Denne gang hos mine "gamle" Jersey Kæmper. 1,6 blev reduceret til 1,1. Surt sjov, men det er helt og holdent min egen fejl.
Det skete natten til den 24. juni.

Jeg håber at det bliver sidste gang det sker .

Gedekiddene vokser og trives, også April´s Flora og Fauna. De patter fortsat hos Aura.

Sommerudstillingen står for døren (6. juli på Frilandsmuseet i Maribo) og jeg har ikke en s...  at udstille. Jeg ville have tilmeldt 1,2 Brahma, 1,2 Dværg Brahma og 1,2 Sumatra. Men da ræven har guffet løs, så bliver det ikke til noget. Øv øv øv og æv.

Mine kyllinger er heller ikke store nok endnu. Jeg tager dog lidt høns med  bare til fremvisning ( P.R.)

Så var der en af landhønerne som var skruk og lå på 9 æg. Hun har fået : TADAAA en enkelt kylling, og det bliver sikkert en hane,  men sød er den ihvertfald.
Fredag d. 11. juli - 2008
Sommerudstillingen er vel overstået. Jeg havde 1,1 Brahma, 1,1 Sumatra, 1,1 Dansk Dværg Landhøns og 1,3 Jersey Kæmper med som P.R.

Mærkeligt ikke at deltage i selve udstillingen og dog, så var jeg med som aspirant hos dommeren, ganske lærerigt og spændende.

Der er heldigvis en støt stigende interesse for igen at holde fjerkræ, og efterspørgslen på især store racer høns er stor.
Tirsdag d. 14. juli -2008
En anden hønseavler af Jersey Kæmper kontaktede mig forleden og spurgte om jeg var interesseret i 2,3 sorte Jersey Kæmper af tysk afstamning.

ja meget gerne tak, da der ellers ikke er så lige til at finde nyt blod. Nu var det bare sådan at avleren bor ved Grenå.
Og jeg havde ikke lige planer om en "smuttur" til Jylland.

Meen alting kan løses og 123 vupti var der arrangeret, at en anden hønseavler (der skulle til Jylland) kunne tage dem med hjem til sig selv i Lille Skensved på midt Sjælland. Og straks var det meget nemmere, vi (min far, min "papmor" og jeg) kørte først til Nordsjællands Fuglepark, derefter kørte vi til Birkegårdens Haver og til sidst til Lille Skensved efter hønsene. I alt en "lille" tur på 558 km.  Jeg "fik nyt blod" til mine høns og vi fik alle tre en dejlig tur ud af det !

Hønsene eller de store kyllinger virker lovende med gode hoveddele og fine gule fodsåler (lige på nær en af hanerne) så jeg forventer mig en del af dem.
Tirsdag d. 14. juli -2008
Fortsat...  

Jeg har solgt mine Dværg Brahma, de var jo heller ikke lige så planlagte og efter at ræven havde guffet de fleste, sååå.

Nå hvad kommer let, går let. Jeg er jo mest til store høns.
Søndag d. 20. juli -2008

Så oprandt dagen, hvor gæslingerne kan komme ud i søen. Som sædvanligt tager det "gamle" gåsepar godt imod. Gæslingerne er i starten tunge og våde, det varer dog ikke længe før de har fået fjerdragten gjort vandtæt.

De hvide hybrid gæslinger har nogle meget dårlige vinger(hænger/stritter), men de er også kun beregnet til slagtning og bestemt ikke videre avl. Ligesom hybrid høns er de engangs produkter.

Søndag d. 20. juli -2008

Fortsat...

I lørdags den 19. var vi (Joan, Anchie, Fiesta og jeg) i Hannenov Skoven for at starte langdistance 25 km.
Det var en dejlig tur og vejret var godt. Joan og Anchie blev nr. 3 og Fiesta og jeg nr. 2.
hestene var veloplagte og meget nemme at læsse og køre med. De var ingengang trætte da de kom hjem og blev lukket på fold.  Dejligt.

Tirsdag d. 22. juli - 2008

Ja intet varer evigt.....

Så kom den rødhårede på besøg igen igen. Denne gang røg alle de hvide hybrid gæslinger.
De var enten for dumme eller for langsomme til at komme i vandet...!

Æv hvad der skulle være julemad for mig, blev sommer natmad for ræven(ene)

Jeg vil bare i den forbindelse ønske alle jægerne rigtig god rævejagt, når den tid nu kommer. Skyd bare løs, der er masser af ræve og de har levet godt.

Så ingen dårlig samvittighed her.

Tirsdag d. 12. august - 2008

Så blev alle gederne vaccineret mod blue tongue og i samme anledning blev resten af mine høns vaccineret mod new castle disease.

Resten var de nye dyr fra Tyskland og alle de gamle dyr, jeg er af den overbevisning at det er bedst at hele besætningen er vaccineret.

Så kan alle dyr nemlig bruges til udstillinger eller P.R arrangementer.


*
Info :
Blue Tongue er en meget frygtelig sygdom, som rammer alle klovbærende dyr, den bliver overført via mitter.

Det er derfor blevet pålagt alle ejere/opdrættere af kvæg, geder og får inden en given dato at vaccine sin besætning og hvis ikke man gør det, vanker der store bøder !!!!! 

Lørdag den 16. august - 2008

Så er der sket lidt igen !!

Jeg har et standpunkt, lige indtil jeg tager et nyt.

Jeg skulle ellers ikke have nogen buk selv, meen så blev Friisgaards Dudly født og jeg var "solgt" !

Han er et rigtigt godt bygget og stort bukkekid, meen desværre så er han fejlfarvet for enten skulle han være helt ensfarvet rød eller også skulle han være hvid med rødt hoved !!

Det er jeg såmænd ligeglad med, for mine geder er ikke af ren race, og jeg synes kun at det er sjovt at have geder i forskellige farver.
Så jeg har i dag fået Dudly hjem, for nu var han gammel nok til at blive taget fra.



Inden han kom, så rejste Lille Juulsgaards Flora og Fauna op til deres nye ejere i Nordsjælland.
Held og lykke tøzer og opfør jer ordentligt.

Søndag d. 24. august - 2008

Den eneste overlevende Brahma høne fra sidste år, (de andre blev jo desværre ædt af ræven)
blev for 3 uger siden skruk !!
Og eftersom jeg ikke selv havde nogle æg at lægge under, så kom min bedste veninde med 15 æg fra sine sølvhalsede Dværg Fønix.
 Og nu her i dag, kom der så 10 små søde kyllinger.
 
*
Og så er Spot og Sputnick  blevet solgt i dag og de skal fremover bo i Stokkemarke, hvilket ikke er særligt langt væk.

Held og lykke børn og opfør jer ordentligt

Søndag d. 31. august - 2008
Desværre for et stykke tid siden afgik min Amherst fasan kok ved døden !! og efterlod sig to damer.

Jeg annoncerede derfor på Fjerkræ forummet efter en ny kok. Jeg fik tilbudt en fra Hobro, hvilket også var ganske udemærket, men desværre havde jeg ikke lige et ærinde i Jylland.

Jeg fik snakket lidt med forskellige fjerkræ folk og fik til sidst fat på en mand ved Jægerspris, som kunne skaffe en udfarvet kok.

Og fredag den 29. havde jeg så et ærinde i Skibby, hvilket ikke var så langt væk og 123 vupti så havde jeg arrangeret at hente en ny kok hos en meget flink mand med 60 forskellige arter svømmefugle, så der var lidt at se på.
 
Desuden er det egentlig "meget godt" at min egen kok døde, for så fik jeg en kok af fremmed blod.
Torsdag d. 4. september - 2008

Var i Næstved i onsdags sammen med en god veninde, min mor og bror. Da vi havde "powershoppet" i Bilka med tilhørende butikker kørte vi ud til Næstved Fjerkræ koloni. Her mødtes vi med en ung mand Magnus, som bla. opdrætter Danske Dværg Landhøns.
Jeg havde bestilt to høner af ham, men endte med at købe tre

Nu har jeg så 2,5 Danske Dværg Landhøns (den eneste kylling der kom blev selvfølgelig en hane !!)

                                            *

Desuden har vi  i dag slagtet fire Jersey Kæmpe haner,  de skal nok smage godt.

Onsdag d. 17. september - 2008
Fik forleden tilbudt 1,2 Danske Dværg Landhøns - sølvhalsede fra 2007 helt kvit og frit !

Så de blev selvfølgelig hentet. Nu har jeg efterhånden en god bestand af de små Landhøns, så skal jeg bare have lavet en stor voilere til og fasanerne.

Søndag d. 28. september - 2008
SNØFT - HULK - SUK

Min dejlige missekat Felix er ikke mere  Han blev lidt over 10 år.

Han løb ind imellem benene på Anchie, da jeg trak hende ind på stald og hun kom til at ramme ham 

Han var død ca. 5 min senere, det var ikke til at se hvor han var blevet ramt.

Det var et hændeligt og meget sort uheld.

Han vil blive savnet enormt, af mig og mange andre, som kendte hans charmerende og MEGET kælne væsen.

Hvil i fred Felermissen.
Tirsdag d. 21. oktober - 2008
Så har jeg i dag tilmeldt dyr til Landsustillingen i Herning den 13. + 14. december.

Efter nøje overvejelser blev det til følgende 2,2 Jersey Kæmper - sorte og 1,2 Jersey Kæmper - blå rand/tegnede.
Jeg håber meget på, at jeg kan få fri fra arbejdet, for selvfølgelig er det en arbejdsweekend :-(
Jeg har nemlig planer om at tage derop både lørdag og søndag.

For Orpington Klubben holder generalforsamling om lørdagen og det ville jeg da gerne være med til.
Jeg er jo trods alt avlsvejleder for Jersey Kæmper !!


Og søndag kunne jeg så have mine egne dyr med hjem.
Torsdag d. 30. oktober - 2008
Så skete der det, at jeg igår besøgte min far og hans "kone". De har en "masse" marsvin, som de ikke mente at kunne have mere, så løsningen blev at jeg tog dem med hjem og jeg skal så sælge dem for dem, hmmmm.

I dag er de så blevet skilt fra hinanden, så hanner går for sig og hunnerne går for sig. For det er ikke planen, at jeg skal være marsvine opdrætter.

De er ellers nogle søde, pæne og dejlige dyr

Der var 14 ialt, de 9 har jeg sat til salg på siden : Sælges dyr 

De sidste er en hun med 3 meget små unger og en høj gravid hun. De må lige vente lidt med at blive solgt.
Søndag d. 9. november - 2008
Så blev de 3,7 små søde Danske Dværg Landhøns solgt og det til en ung mand, som gerne vil avle med dem og senere udstille dem, han havde Landhøns i brune i forvejen. Dejligt at vide, at de ikke "går tabt".

                                    ******

De fleste marsvin er også formidlet ud til gode hjem, tilbage er kun to unge hanner. Som sælges med et stort  bur og foder.
Onsdag den 19. november
Så blev de sidste to hanmarsvin hentet og det var vældigt dejligt. De blev simpelthen foræret væk og de vil ikke blive savnet.

Marsvin er ellers nogle meget søde og uskyldige dyr, men de er ikke til megen nytte.

                                       

Så nærmer Sydhavsøernes Fjerkræ Klubs vinterudstilling  sig, det er den 29. + 30. november i Nørre Alslev Hallen.

Jeg har tilmeldt 1,2 Svanegås, 2,3 Sumatra, 3,3 Jersey Kæmper sorte, 1,2 Jersey Kæmper blå randtegnet og 2,5 Brahma.

Det bliver spændende at se hvad de får, især Jersey Kæmperne, for de er bare rigtig gode i år.

Det er forøvrigt en stor udstilling med 270 duer, 34 svømmefugle, 50 høns og 270 dværghøns.
Torsdag den 28. november - 2008
Jeg har fået solgt 1,3 Svanegæs i oktober måned.

Og i dag blev resten af gæssene slagtet (3 stk.), så nu er julemaden i hus.
Jeg har beholdt det "gamle" par og en ung gås, så jeg forhåbentligt få nogle flere gæslinger til næste år.

Jeg fik også slagtet et par Sumatra unghaner, der var sorteret fra. Dejligt at få dem væk.

Nu gælder det vinterudstillingen her den 29. + 30. november.
Jeg skal være med til at arrangere udstillingen, ja faktisk er jeg formand for hele udstillingen.

Det skal nok blive sjovt og hele weekenden er afsat med
det. 

                                             

Mi-Rachel og Mara har nu været i brunst et par gange, men lille Dudly har ikke rigtigt fået gjort noget ved det, så måske kommer der ikke nogen kid til næste år. ÆV.
Eller måske er jeg bare for utålmodig. Aura og Anja har jeg ikke set være i brunst, mystisk, måske går de stille med dørene.
Mandag den 1. december - 2008
Pyha en hektisk weekend er overstået i fjerkræets tegn, det var en stor udstilling med mange gode dyr.

Og her er mine resultater :

Mine 1,2 Svanegæs vandt ikke noget, men gasen fik 94 p. og den unge gås  fik 92 p. Den "gamle" gås fik 90 p. Så det er okay.

Mine 2,3 Sumatra fik 93p.- 89p.-92p.-94p.-90p. Desværre har en af hønerne en hanering på :-( så det udløste ikke nogen præmier, ellers havde de fået en ærespræmie.
Surt, de er svære at se forskel på når de skal ringmærkes, normalt plejer jeg at sætte to ringe på også klippe den forkerte af, men i år havde jeg ikke så mange ringe, så det kunne lade sig gøre.

De 3,3 sorte Jersey Kæmper fik 92p.-91p.-91p.-92p.-92p.-91p. Det udløste en ærespræmie, det var okay.

De 1,2 blå Jersey Kæmper fik 92p.-91p.-91p. Det udløste en kårings præmie.

De 2,5 guld sort/båndede Brahma fik 89p.-92p.-94p.-91.-92p.-92p. Det udløste en ærespræmie.

Fælles for alle mine dyr er at de mangler udvikling især i halerne !! fordi de er udruget for sent. Dette vil jeg prøve at råde bod på, ved at begynde at ruge kyllinger ud allerede i januar. Hanerne skal helst laves tidligt så de når at blive færdig udviklet, hønerne skal helst laves senere for de skal ikke have lagt æg i for lang tid, idet de blive slidte og løse i fjerdragten af æglægning. Så det er ikke så let endda.

Der kommer selvfølgelig også en sommerudstilling og det ville være rart at have høns klar til det, det havde jeg jo ikke i år.

Men det er bare med at klø på.
Fredag den 12. december - 2008
I lørdags den 6. december var min bror og jeg en smut på Langeland for at hente en ung Svanegås hos nogen meget søde og flinke fjerkræ folk, bagefter besøgte vi en ung mand, med mange forskellige slags ænder.
Der var masser af kaffe, kage og selvfølgelig en masse hønsesnak. Alt i alt en dejlig og meget hyggelig dag.

Nu har jeg så 1,3 Svanegæs, måske er det 2,2, hmmm. Det vil tiden kun vise :-)

I går den 11. december blev de høns, som skal til LU pakket og sendt med en god ven.
Pøj pøj høns jeg håber I får gode point.


Søndag den 14. december - 2008
For at sikre at der kommer kid til foråret, så har jeg af mine gode venner fra Friisgaards Geder lejet den forædlede boerbuk Ellebækgårdens Jacob, han er en viril, god og stor buk på 1½ år.

Han skal så bukke gimmerne Anja og Mara. De er to store gimmere, som fylder 2 år til foråret, så de har godt af at komme igang


Jacob skal bo hos mig i 30 dage.

Jeg håber så på at der kommer 1 eller 2 gode gimmer kid uden horn, som jeg kan beholde, for Jacob er nemlig ikke i familie med Dudly
Mandag den 15. december - 2008
Så er Landsudstillingen i Herning vel overstået og jeg fik følgende resultater :

De 2,2 sorte Jersey Kæmper fik 94-92-94-93 point og det udløste en ærespræmie (fra DFfR), en ærespræmie og en vandrepokal fra Orpington Klubben og de 1,2 blå/randet fik 92-94-91 point og det udløste en kåringspræmie
(fra DFfR)
Jeg blev også Klubmester  Og vandt guld ringen for bedste Jersey Kæmpe med 1,0 sort 94 point.

Min ene sorte hane fik 15 point i hoveddele, hvilket er max. point, så det er helt fantastisk.

Jeg er fuldt ud tilfreds, men tænker lidt på hvad det kunne have blevet til hvis især hanerne havde været helt færdigudviklede i halerne !!
Mandag den 15. december - 2008

Der har også været lidt indkøb . Bl.a 0,2 Brahma-Guld sort/båndet fra en opdrætter som har avlet dem i 40 år, så mon ikke de er gode.

1,0 Svanegås-grå fra Alfred og Lise, som vi overnattede hos, tak for det, det var meget hyggeligt, men tiden var desværre alt for kort.
Men vi kommer igen, stol på det.

Gasen har gået på en fold med græs og mudder, så han er ikke så ren .

Se flere billeder på siden Svanegæs.

Jeg fik desværre også købt 3,3 Schlesiske Kropperter, jeg fik af vide af sælge at det var store duer
(gode til duesteg)!!
Jeg skulle have dem på LU, men jeg havde desværre ikke tid til at se dem inden de blev afleveret, så jeg købte dem ubeset, dumt af mig. For de er bestemt ikke store. Men det er da pæne duer.

Jeg købte også 1,0 Orpington- legbarfarvet med 93 point, ham har jeg lidt planer med

3,3 Schlesiske Kropperter, store er de ikke, men det er garanteret 3 par.
0,2 Brahma - guld sort/båndet

og

1,0 Orpington - legbarfarvet
Torsdag den 25. november - 2008
Alle hønsene er sat sammen med hanerne og delt ud i de hold, som der skal avles med til at begynde med.
Så må de gerne komme i gang med at lægge en masse æg, så der kan komme gang i rugemaskinen.

Jeg vil til at lave kyllingerne så tidligt som muligt, sådan så især hanerne kan være ordentligt udviklede til de kommende udstillinger.
De kunne nu også være sjovt at udstille til vores sommerudstilling den 28. juni -09. Det fik jeg jo ikke gjort i år  

Gederne er også delt op, Jacob går sammen med Mara og Anja, som før skrevet.

Og lille Dudder dreng er på besøg hos Mi-Rachel og Aura. Dem kan han gå og øve sig på, for det "gælder ikke livet" at de får kid igen.

Så er det bare at sige "forår kom NU"

Jeg vil ønske alle læsere af min dagbog et godt nytår. Mon ikke jeg også skriver dagbog til næste år.
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE