Duer

Jeg har altid godt kunnet lide duer og har i mine unge dage haft mange forskellige slags racer  og krydsninger igennem tidens løb.

Men så skaffede jeg mig af med dem alle og begyndte på at holde racehøns i stedet for i 1998 og det har jo så grebet om sig, men nu her på det seneste  har det kriblet i mig for at få duer igen. Og efter en del tilløb og lidt planlægning og til sidst et besøg på Nationalen for duer i januar 2014.
Så blev det endelig blevet tid til duer igen.

Duerne skal i første omgang være til duesteg, men det skal dog være raceduer, så måske kunne jeg også finde på at udstille dem lidt på den lokale udstilling også.

Racevalget blev Modena og de første duer flyttede ind i marts måned 2014.

Modena

Oprindelse:
Stammer oprindeligt fra Italien, men den nuværende type er udviklet i England.

Helhedsindtryk:
Middelstor, afrundet til alle sider, bred og kort. Hale stærkt opadtrukket. Fri og bred stand. Kraftstruttende.

Racen er meget rolig og meget lidt flyvende.  Den findes i rigtig mange farver også.

Mere info kommer senere, når jeg er kommet rigtigt i gang med racen.