Geder

Da der gik ged i den i 2003 !! For der købt jeg min første ged Mette, som var højgravid. Faderen til kiddene skulle havde været en stor dansk nubisk buk…. men kiddene lignede unægtelig dværg gede blandinger, men søde var de og de blev starten på min gedekarriere.

“Mit avlsmål var fra 2006” Jeg vil kun have hornløse geder af boer type. Bukken skal dog have horn, da det ikke er godt at parre hornløs med hornløs.

Gederne skal endvidere være håndterbare, rolige og meget gerne kælne.

Kiddene skal desuden have en god tilvækst, så jeg ikke skal fodre på dem i “100 år” før de kan slagtes. Og for at opnå dette indkøbte jeg to rigtig gode boer bukke, som jeg krydsede med mine blandingsgeder.

Min besætning havde M3 status.

2012:
Blev året hvor de sidste kid blev født og hvor jeg stoppede med at opdrætte geder.

2013 og indtil nu:

Jeg har nu “kun” Lille Juulsgaards Mi-Rachel og Lille Juulsgaards Mara tilbage. Mi-Rachel er mor til Mara. Begge forbliver på gården som hygge/kæle dyr indtil de ikke kan mere og de må af sted med DAKA.

Den 12.07.17  blev Mi-Rachel og Mara aflivet, for Mi-Rachel var blevet rigtig dårlig og jeg ville ikke byde Mara at blive alene tilbage.
Og selvom det var den rigtige beslutning og tiden var inde til at sige farvel, så var det sgu hårdt alligevel………..
Dels fordi Mi-Rachel havde en noget uheldig start på livet og dermed blev flaskebarn på fuldtid, hvilket giver et helt specielt forhold til et dyr. Og Mara var så kælen og god, som en labrador……….
Mi-Rachel blev 11 år og nåede at få 11 kid i alt og Mara blev 10 år og nåede at få 7 kid.
Mi-Rachel gik på pension i 2011 og Mara gik på pension i 12 og de har så bare derefter gået og hygget sig folden sammen, hvor de fik deres egen hus også.
Farvel I to dejlige og skønne geder, I har været nogle gode tøzer………..
Og så sluttede endnu en epoke, nemlig min tid som gedeopdrætter og gedeejer. Den varede i alt fra 2003 til og med 2017. Det har været en skøn tid med masser af dejlige geder og ikke mindst mange kid, samt ikke at forglemme selvforsyning af dejligt og lækkert kød