Om

Jeg er født i det Herrens år 1972 i Nakskov på Lolland.

Jeg har siden barnsben boet på landet, og det vil jeg blive ved med lige så længe, som jeg magter det. Min familie og jeg har alle dage haft dyr i større eller mindre mængder.

Diverse

Fugle, akvariefisk, hunde, marsvin, kaniner, vandrende pinde, skildpadde, chinchillaer, heste, muldyr, racefjerkræ(høns, kalkuner, påfugle, fasaner, vagtler, duer, ænder, sorte svaner og gæs), geder og katte.
Nu har jeg “kun”: Racefjerkræ (høns, duer og gæs), katte, geder og akvariefisk.

Læs evt. mere om dem på de forskellige sider.

Beskæftigelse

I mine helt unge dage har jeg kørt ca. 5 år med aviser. Folketidende og den for længst hedengangne Ny Dag

Derefter har jeg undervist i ridning i slut firserne og i starten af halvfemserne hjemme hos mig selv, hvor min far og jeg prøvede at stable et ridecenter på benene, men indtægterne forblev små og da min far flyttede og tog alle sine ponyer med sig, så begyndte jeg også at drosle ned med mine heste og ponyer.

Jeg har også arbejdet i en Dagli Brugs, en lille kiosk og i en Netto butik.

I 1999 tog jeg kørekort til lastbil og hænger. Dog har jeg kun kørt 14 dage for Post Danmark.

Jeg arbejder nu pt. som parfumevejleder hos Scandlines på Rødby -Puttgarten overfarten. Det har jeg gjort siden juni 2000 og indtil nu.
I 2011 og til og med 2015 var jeg valgt til arbejdsmiljørepræsentant.

Jobbet på færgen er meget anerledes kontra et job i en butik på land, men det er også rigtigt dejligt, og det er faktisk det bedste job, som jeg har haft, Jeg har en masse skønne og dejlige kollegaer og der er et godt sammenhold, som betyder meget for min arbejdsglæde.

Fritid

Min fritid bruger jeg på alle mine dyr, mine venner, en hel del klub arbejde og ikke mindst min familie.

Den 26. december – 1983 fik jeg min allerførste pony af min far og den 7. januar – 2010 solgte jeg min allersidste hest……  så det er blevet til mange år, som heste ejer og mange heste og ponyer har været igennem mine hænder.

1998 blev året, hvor jeg valgte at gå all ind for racehøns, og mit valg af race blev jersey kæmper, dem har jeg stadig og de vil også altid stadig være her, sidenhen er der så kommet og gået flere racer. 2001 blev året, hvor jeg begyndte at udstille høns og i 2010 blev jeg endvidere uddannet som fjerkræ dommer.

Fra 2005 til 2012 var jeg gedeavler og lavede geder til slagt, for gedekød er en stor lækker delikatesse og for øvrigt er det også sundere i forhold til andet kød. Fra 2012 og indtil nu har jeg bare 2 geder tilbage (mor og barn), som går og nyder deres pensionist tilværelse på folden.

Min vision om dyrehold er nemlig også at være selvforsynet og jeg har siden jeg startede med fjerkræ været selvforsynet med både æg og kød og det endda hele året rundt og hvilke luksus er det mon ikke at vide at ens mad kommer fra dyr, som man VED 100 % har haft et godt liv…..  Så dyrehold er ikke bare en skøn og hyggelig hobby, det er også en praktisk hobby, som giver mad på bordet. Og lige netop dyr, som har haft et godt liv kan man netop godt spise med den bedste samvittighed.

Jeg er for øvrigt også: Webmaster for 2 hjemmesider:

www.lestat.dk og http://sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk

Og på Facebook er jeg admin. for følgende grupper: Os som avler RACEfjerkræ, Os som AVLER og UDSTILLER RACEfjerkræ, Køb, salg og bytte RACEfjerkræ, Seriøs med Jersey Kæmper, Seriøs med Brahma og Dværg Brahma, Seriøs med MEK og MEDK, og Sydhavsøernes Fjerkræ Klub, samt med admin. for grupperne Engelsk Araucana – British Araucana og Engelsk Araucana Danmark.

Desuden er jeg medlem af:
Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl (DFfR): www.racefjerkrae.dk
Sydhavsøernes Fjerkræ Klub (SFK): www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk
Orpington Klubben: www.orpington.dk
Brahmaklubben: www.brahma-klubben.dk
Maranklub DK: www.maranklub.dk
Dansk Fjerkræ Forum: www.fjerkrae.dk  (moderator)
Dansk Kamphønseklub
Danmarks Racedueforening (DRF): www.raceduen.dk
Modenaklubben: www.modenaklubben.dk
Engelsk araucana: Engelsk-araucana.dk
og Dommeringen: www.dommerringen.dk

Bestyrelsesposter:

Jeg har i en del år siddet i bestyrelsen for Ride-og Køreklubben Lolland (RKL), Lolland-Falster Kredsen og Farø Kredsen. Samt været formand for Nakskov Fjerkræ Klub, og formand for Sydhavsøernes Fjerkræ Klub. Lige pt. er jeg kun sekretær i Sydhavsøernes Fjerkræ Klub og næstformand i specialklubben for engelsk araucana, samt suppleant i Dommeringen