Sumatra

Sumatra stammer oprindeligt fra øen Sumatra i Indonesien. De er en langhalet elegant race som findes i sort og blå randtegnet her i DK. I Tyskland er der endvidere en sort/rød og en vildfarvet varietet.

Man kaldte dem i gamle dage for fasan høns, nok pga. af deres lange haler og slanke kroppe.

De sorte skal have en helt utrolig stærk grøn glans.

Den er indført til Europa i ca. 1842.

Racen er desværre ikke så mangfoldig i DK og det er lidt synd for den er både meget smuk og meget nyttig med at levere kød og æg til husholdningen.

Den findes også i dværg.

Æggene er hvide/gullige og på ca. 55-60 gram.

Den hører til kamphønsegruppen, men er slet ikke aggressiv, men rolige og fornuftige. De bliver også skruk og er for det meste gode mødre

Den er en let race, dvs. en som godt kan flyve.

Vigtige kendetegn/kardinalpunkter er :
Kropsform
Dobbeltsporer
Fjerdragt/glans

Jeg startede med Sumatra i 2004 og har dem i sorte og blå.